Give op?

Give op?

6. december 2018 0 Af Lykke Hvid

Det der med at give op?

Min tid, især på pony, har været meget speciel. Det har føltes lidt som, eller det har været en kæmpe rutsjebane tur. Flyve rundt i LA-højder fejlfrit til træningerne, og ikke at kunne gennemføre en 80 cm, ja nogle gange ikke engang 70 cm. Udgå gang, på gang, på gang. Jeg har redet 8 LB’er og har faktisk ikke gennemført én eneste af dem. 

Jeg føler det snart er på tide at åbne mere op omkring dette emne. Der er sgu ikke nogle der er perfekte, Jeg vil vædde med, at hende/ham fra instagram, du ser op til, eller din underviser også fejler. Og det kan gøre mig en smule frustreret, når det hele bare ser så lyserødt ud. Det kan få mig til at føle “Wow hvor er jeg dårlig, det går jo aldrig dårligt for dem” 

Men jeg har lært mig selv at have et motto 

I never lose. I either win or learn.

– Nelson Mandela

At blive smidt af, trampet på, ryge direkte ned i et spring, udgå, forstuvet hånd, få hjernerystelse, angst, milioner af blå mærker og miliarder af tårer. Det kan ikke undgåes, at der er dage, hvor jeg især tænker:

 

“Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det bliver nok aldrig bedre.”

“Jeg er ikke god nok, jeg opnår aldrig det jeg drømmer om”

“Hver ridetur er dårlig, hvorfor blive ved?”

 

Det at kæmpe videre, er ikke en beslutning, der er nogen der kan tage for dig. Det er ganske enkelt en beslutning, du tager inden i dig selv. Ja det er mega hård og mega svært, når alt bare går ned ad bakke. Men prøv at spørge dig selv:

Hvilken indstilling vælger jeg?

Det her handler ikke om at tage ja-hatten på, når alt er mørkt. Det handler om, at du dybt inde i dig selv beslutter dig for, at du vil tage de udfordringer op, livet eller din hest byder dig. At du kan og vil, selvom du ikke aner hvordan. Tænk på hvor langt, du allerede er kommet, hvorfor skulle du ikke kunne komme længere endnu. 

Hvem og hvad omgiver jeg mig med?

Omgiver du dig med mennesker, der er hjertevarme og støtter dig i alt, eller mennesker der fortæller dig, du ikke kan? Hvem, ønsker du egentlig, skal have ret. Dem, som ikke tror på dig eller dem, der tror på dig? For mig har det altid været en motivation, når folk har sagt, jeg ikke kan. Følelsen af at have modbevist det, de har sagt eller konkluderet. 

Men hvordan har jeg altid kunnet kæmpe videre?

Det har været hårdt for mig, og det ville være løgn at sige, at jeg ikke har haft lyst til at give op. Men så har jeg altid tænkt på, hvorfor jeg valgte at gå ind i dette. Det er fordi jeg elsker at ride konkurrencer, jeg elsker at dygtiggøre mig, og jeg elsker at være omkring hestene. 

For mig har problemet klart været, at jeg har fokuseret på, hvad andre kunne, som jeg ikke kan. Men med tiden har jeg lært at fokusere på hvad jeg kan, som de ikke kan. 

“Livet er som en rutsjebanetur, og dit turpas gælder kun en gang. Så smil, og tag det hele som en oplevelse”

Og jeg tror, at vi alle sammen kender følelsen, når det hele bare spiller igen! Man er stærkere end før og har lært, lært af sine fejl. Du smiler, du er oprejst og tilbage i lyset. Og det er dette vi alle skal huske på, succeshistorierne.

Hvis jeg kan se frygten i øjnene, så kan du også. Hold hovedet højt og tro på det. Du lærer kun af dine fejl, husk det!

Nogen spørger måske, hvorfor gav du ikke op? Du kom alligevel aldrig videre. Men det er vigtigt at sige, At give op vs. at vide, hvornår man skal stoppe er forskellige ting! Jeg brænder for min sport og min ridning, Hvis man vil noget, så giver man ikke op, lige meget hvor hårdt, det er, og hvor sort det ser ud. Min venindes mor sagde: “De kan bøje dig men ikke knække dig min pige”

– Lykke

Jeg lavede for et stykke tid siden, denne video. Både til mig selv, men også til jer. Den tager nogle af de emner op, jeg beskriver her i teksten.